Nyopdaget haj kan 'gå' på lavvandede rev
Failed to add items
Sorry, we are unable to add the item because your shopping cart is already at capacity.
Add to basket failed.
Please try again later
Add to wishlist failed.
Please try again later
Remove from wishlist failed.
Please try again later
Adding to library failed
Please try again
Follow podcast failed
Unfollow podcast failed
-
Narrated by:
-
By:
Det skriver Livescience på baggrund af et nyt studie, der blev offentliggjort i Journal of the Ocean Science Foundation.
Hajen fik navnet 'Hemiscyllium dudgeonae' - også kaldet 'Dudgeon's gående haj'. Den er nemlig opkaldt efter hajforsker Christine Dudgeon fra University of the Sunshine Coast i Australien. Hun har forsket i hajgruppen Hemiscyllium i 20 år.
Ifølge Livescience hører den nye art til de såkaldte 'walking sharks' - altså gående hajer. Det betyder ikke, at hajerne spadserer rundt på land som en hund eller kat. De bruger derimod deres bryst og bækkenfinner som små ben, når de bevæger sig hen over lavvandede koralrev.
Forskerne fandt hajen ved øen Watota i Milne Bay, som ligger ud for det sydøstlige Papua Ny Guinea. De ledte egentlig efter en anden gående hajart (Hemiscyllium michaeli), men så fik de øje på en lille, brunplettet haj med et mønster, de ikke kendte.
I løbet af to dage fandt forskerne så 11 flere af den nye hajart på tre forskellige steder. Både unge og voksne hajer havde samme særlige mønster med små hvide streger og brune prikker. De yderligere fund styrkede forskernes mistanke om, at der var tale om den nye art 'Hemiscyllium dudgeonae' .
Det blev senere bekræftet, da forskerne sammenlignede DNA fra de nyopdagede hajer med genetiske prøver fra de ni andre arter af gående hajer.
Med fundet af 'Hemiscyllium dudgeonae' kender forskerne nu 10 arter af gående hajer.
Ifølge Christine Dudgeon er denne opdagelse spændende, fordi mange nye fisk, og især nye haj- og rokkearter, har en tendens til at leve i dybhavet, så det er usædvanligt at finde noget på meget lavt vand (mindre end en meter) meter.
Indtil videre er den nyopdagede haj kun blevet dokumenteret tre steder i Papua Ny Guinea. Hvis fremtidig forskning bekræfter, at arten har et meget begrænset udbredelsesområde, kan den være særligt sårbar over for blandt andet klimaændringer eller overfiskeri.
Dudgeon og hendes team planlægger at fortsætte med at udføre undersøgelser i Papua Ny Guinea for at studere den nye art i dens hjemmemiljø.
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
No reviews yet